1.     Oplys ikke din PIN-kode i stedet for dit CVV-nummer. Card Verification Value (CVV) er det 3-cifrede tal, der står bag på dit kreditkort. De fleste onlinebutikker spørger efter dit CVV-nummer for at være sikker på, at du er den rigtige kortholder.

 

2.     Undgå phishing. Svindlere bruger rabatter og kupontilbud til at snyde intetanende brugere. De lokker dig ind på en side, der ligner en online butik, og snyder dig til at afsløre kreditkortoplysninger mod løfter om produkter, som aldrig når frem til dig. Er tilbuddet for godt til at være sandt, så er det sandsynligvis netop tilfældet.

 

3.     Køb aldrig noget via en reklame-email med ukendt afsender. Spørg venner til råds og tjek webbutikkens omdømme på internettet. Lær af andres oplevelser.

 

4.     Handl så vidt muligt kun hjemmefra. Det er risikabelt at købe ting på biblioteket, på cafeen, i skolen eller i lufthavnen, hvor computere også bruges af andre. Offentlige Wi-Fi-netværk kan også være overvåget af andre.

 

5.     Benyt kun webbutikker med SSL-certifikater, så du er sikker på, at deres identitet er korrekt. Hvis en URL starter med HTTPS og slutter med et hængelås-symbol, så er du på en sikker hjemmeside. Er der tale om en dansk webbutik, så kig efter e-mærket, som er den danske mærkningsordning for sikker nethandel.

 

6.     Brug antivirus-programmer til at blokere falske reklamer og opdatér altid din browser, antivirus-system og andre programmer til seneste version. Spyware udvikler sig hurtigt og bruges til at stjæle bankinformation, overvåge overførsler og endda logge ind på dine netbankkonti uden at du kan se det i dit system.

7.      Tjek din netbank regelmæssigt for at se om alt er som det skal være, særligt efter en online handel.